Alt om cykelskærme - typer og størrelser

Uploadet den 15-05-2024

Var denne artikel nyttig?

De fleste vil helst ikke mudres til, når de cykler, men det kan være svært at finde ud af hvilken cykelskærm, du skal have, og hvad der passer til din cykel, dig og dine behov. Vi har derfor lavet denne guide til cykelskærme. Se videoen herunder for detaljeret gennemgang af forskellige cykelskærme - eller læs om det her på siden.   

 

 

Videoguide: Alt om skærme til cyklen

 

 

Cykelskærm-guide 

Det er nemt at skifte cykelskærme eller montere nye cykelskærme på din cykel og med denne guide finder du frem til, hvilken skærm du skal have til netop din cykel.  
 
De parametre du skal holde øje med, for at være sikker på at en skærm passer til din cykel, er følgende:  

  • Hjulstørrelse  

  • Bredde af hjul og stel  

  • Monteringsform

 

 

Cykelskærme til alle størrelser cykelhjul 

Du skal først og fremmest finde ud af hvilken tommer cykelhjul, din cykel kører på. Vi har størrelser helt ned til 12 tommer hjul og helt op til de store 29 tommer MTB-hjul
 
Mange skærme er også universelle og passer derfor til en lang vidde af hjulstørrelser. Her er Ass Savers eksempelvis et brand, som har mange skærme, som kan sættes på stort set alle cykler. 

 

 

Brede cykelskærme til brede cykeldæk 

Har du brede cykeldæk på din cykel, skal du være opmærksom på, om skærmen er bred nok til at tage det sprøjt, der kommer fra dækket. Bredden på skærmen er som regel oplyst i vores produkttekster. Men pas på med bare at vælge den brede model, da du skal være sikker på, at den kan være i cykelstellet. Dette er især vigtigt ved de cykelskærme, som går ind imellem forgaflens arme eller ind mellem bagstellet på cyklen.  

 

 

Hvilken montering du skal vælge til din cykelskærm 

Selve monteringsmulighederne kommer meget an på hvilken cykel du har, og hvilke monteringshuller du har mulighed for at bruge.  
  

Læs mere om de forskellige cykelskærme her!

 

 

Cykelskærme til hverdagscykler 

På citybikes og hverdagscykler er der stor chance for, at du kan montere det helt klassiske skærmsæt, som monteres med stivere ned til hjulene. 
 
Foran skal der være et centerhul lige over hjulet på forgaflen. Her sidder der oftest allerede en refleks eller en forlygte, og den bolt kan sagtens holde både lygte og forskærm. 
 
Bagpå er der oftest montering helt nede ved kranksættet eller ved støttebenet. Her har nogle cykler også mulighed for at sætte en monteringsskrue øverst på bagstellet, hvor der typisk også sidder en ringlås. Dette sikrer ekstra stabilitet, som er rart, men det er ikke en nødvendighed.  
 
Se herunder hvordan du monterer skærme på en citybike:  

 


 

 

Cykelskærme til racercykler 

Det er heldigvis også muligt for landevejsrytteren, som træner ude i det våde halvår også at få nogle rigtig gode og dækkende skærme, som passer til alle landevejscykler og til de tynde dæk.  
 
Her er monteringen oftest universelle gummistropper, som kan monteres direkte på bagstellet og på forgaflen. Noget som også passer på Carbon-stel og giver en super beskyttelse, da de også følger forhjulet, når det drejer.  
 
Har du fælgbremse er der også ekstra mulighed for stabilitet i skærmene ved at hæfte dem i samme hul som bremsen. Nogle kan også sættes i Quick release-systemet, så de også let kan fjernes igen, når de ikke er i brug. Se for eksempel det populære udvalg af raceblades til landevejscykler her! 

 

 

Cykelskærme til MTB 

Selv om MTB-ryttere er ret kendte for ikke at være bange for mudder, er der et utal af smarte cykelskærmløsninger til mountainbikes. Derfor går vi lige kort igennem nogle af de mest populære:  

 

Sadel- og strips-cykelskærme til MTB 

Nok den mest populære, billigste og nemmeste løsning, hvor du sætter en skærm i sadlen uden at skulle bruge værktøj. Og foran kan du sætte en universel mudguard på med nogle strips, som giver et rigtigt lækkert look, som tager det værste skidt og snavs. 

 

Bagskærme monteret på sadelpinden 

Ønsker du at stoppe lidt mere snavs og muddersprøjt, skal du nok vælge en bredere skærm som kan sættes på sadelpinden. De er geniale, da de passer til stort set alle cykler og stopper langt det meste muddersprøjt.  
  

Forskærm til forgafler med affjedring 

I forgafler er der som regel også et hul lige over hjulet, hvor du kan skrue en forskærm fast uden besvær. Denne løsning giver også mulighed for, at du kan montere en bredere skærm, som også følger forhjulet og tager rigtig meget muddersprøjt.  
  

Cykelskærme til skrårøret 

Er der bare ingenting, der passer, kan du altid montere skærme på dit stel. Det er et godt alternativ til normale cykelskærme og tager også det værste skidt.  
 

 
Så er der kun tilbage at finde din næste cykelskærm til cyklen - og det gør du lige her!  

  

 

Få hjælp til valg af cykelskærm

Har du brug for mere information om de forskellige cykelskærme, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter i kundeservice. Vi står klar til at hjælpe dig.

 

Har du brug for hjælp til andre opgaver i cykelværkstedet? Se alle vores guides her!