Produkter


Kategorier




Køb dæk hos Cykelgear.dk
På denne side kan du finde vores store udvalg af cykeldæk. Vi forhandler mange forskellige modeller, og du kan både finde dæk til MTB, BMX, Citybike og mange andre.

Vi forhandler et stort og bredt udvalg af dæk til din cykel, fra en række forskellige producenter. På siden kan du bl.a. finde dæk fra Schwalbe, Kenda, Continental, Maxxis, Deestone, XLC og mange andre. Uanset om du kan lide at køre i mudder og ujævnt terræn, eller bykørsel med asfalt, så kan du finde et hav af forskellige produkter. Vores udvalg strækker sig også over forskellige slidbanemønstre, typer af gummi, størrelser og meget mere. Der er altså god garanti for at finde dæk der passer til din cykel og dine behov.

Inden du køber nye dæk til din cykel
Inden du køber dine nye cykeldæk, er det vigtigt at du gør dig nogle overvejelser omkring dit brug og behov. Du kan nemlig forbedre hele din cykeloplevelse, ved at vælge den helt rigtige type dæk.

Når du skal vælge dæk, så er det vigtigt at du overvejer om du kører meget på asfalt, grusvej eller i mere kuperet terræn? Alt efter hvilket terræn du cykler i, kan du nemlig vælge hjul med forskelligt slidbanemønster og knopper. Jo større og grovere knopperne er, jo bedre greb har cyklen. Knopperne har dog også en betydning for rullemodstand og friktion. Cykler du mest på asfalt kan det derfor være en fordel at købe cykeldæk med mindre og færre knopper/mønster. På den måde, mindsker du nemlig friktionen mellem overflade og dæk - og kommer hurtigt op i fart!

Sådan er cykeldæk opbygget
Når man skal opbygge et cykeldæk, så sker det med henblik på at dække behovet for en bestemt type cykel. Det er nemlig ikke lige meget om dækket skal bruges til en racercykel, mountainbike eller en citybike. Derfor er det vigtigt at du vælger et dæk, der passer til din cykel.
Et cykeldæk består af mange forskellige lag, der er med til at sikre dig høj komfort, fart og mindst mulig risiko for punktering. Nogle dæk har en ekstra tyk gummimembran indbygget, som fungerer som ekstra beskyttelse mod skarpe genstande.

Et cykeldæk består altid af en inderside, som er beregnet til en cykelslange (medmindre dækket er slangeløst). Derudover består dækket af en karkasse, som er den skabelon i dækket, der er med til at sikre stabilitet, og en slidbane. Slidbanen er den del af dækket der kører på vejen, som ofte har et mønster eller knopper. Slidbanen kan også være flad, hvis cyklen er beregnet til landevej.

Kanttrådsdæk, foldedæk eller andre dæktyper
Der findes mange forskellige dæktyper, med hver deres fordele og ulemper. De to mest kendte er kanttrådsdæk og foldedæk. Kanttrådsdæk er den mest anvendte dæktype, når det kommer til almindelige cykler og citybikes. Disse dæk har fået sit navn efter den stålwire, der sidder i den inderste kant af dækket, tæt på hjulfælgen.
Foldedæk er også en meget kendt dæktype. Trådene i et foldedæk er lavet af syntetiske fibre (ofte i kevlar). Dette gør at cykeldækket er mere fleksibelt end kanttrådsdækket, og samtidig er dækkanten stærk. Den fleksible struktur gør, at dækket er nemmere at af- og/eller påmontere.
Begge typer af dæk findes med forskellige slidmønstre og rullemodstand. Du kan også finde andre typer af dæk, som eksempelvis tubeless dæk eller tubular dæk.

Vil du læse mere om de forskellige dæktyper, deres fordele og ulemper? Så har vi sammensat en lille guide til dig. Du finder den her: www.cykelgear.dk/guides/forskellige_daektyper.

Vælg de rigtige cykeldæk
Hos cykelgear.dk kan du finde et stort udvalg af dæk til både BMX, MTB, racercykler, citybikes og meget mere. Du kan læse om de forskellige dæk inde på produktsiderne. Vi forhandler mange forskellige størrelser, og du kan også finde forskellige slidbanemønstre og knopper.
Har du brug for råd og vejledning omkring dæk til din cykel, så står vi altid klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte vores kundeservice. Så vejleder vi dig til at finde de rigtige dæk.

Husk at du altid kan læse vores størrelsesguide, når du skal finde den rigtige størrelse til dine dæk: www.cykelgear.dk/guides/guide_til_valg_af_korrekt_daekstorrelse
­





Billige cykeldele, cykeludstyr og cykler online

Cykelgear.dk sælger alt inden for cykler, reservedele, cykeltøj samt tilbehør og bestræber sig på at være billig. I det store sortiment findes et bredt udvalg af blandt andet cykler, hjul, stel, værktøj, m.m. fra en lang række forskellige mærker.

Ved siden af en billig pris på udstyr vil du desuden møde en engageret og service-minded cykelforhandler, der med glæde vil guide dig til det rette køb.