Produkter


Vis guides

Anmeldelse af Racing sadeltaske

Generelt

Barbieri’s racing sadeltaske er en let og elegant løsning, som alle fra fingernemme handymænd til personer med 13 tommelfingre kan montere. Tasken ankommer med et beslag i to dele, som let skrues fast på bagsiden af sadlen – skrue og skruenøgle medfølger. Når beslaget er fastmonteret (tager ca. 2 minutter for en person med 13 tommelfingre), klikkes selve saddeltasken på. Desværre kan beslaget ikke justeres i bredden, så hvis den ikke passer i første omgang, skal man måske justere på selve sadlen også.

Saddeltaskens størrelse muliggør opbevarelse af præcis et stk. racerslange og 2 dækjern – og så absolut intet mere. Kliksystemet sparer hurtigt lidt tid i den uheldige situation hvor punktering er sket. Der skal nemlig ikke fumles med diverse velcrobånd, som nogle sadeltasker ellers er udstyret med. Vælger man at bruge saddeltasken til opbevaring af andet end slange og dækjern (f.eks. lidt proviant), er det en vigtig fordel, at den hurtigt kan klikkes af og på mens man sidder på cyklen.
Selve designet gør, at den på de fleste sadeltyper ’dækker’ for tasken, og vil derfor ikke genere under kørslen. Eftersom sadeltasken har en refleks påsyet forøges sikkerheden – og sikkerhed kan man vel aldrig få nok af.

Konklusion

Et fin lille og prisbillig løsning, som sparer lidt frustration i punkteringssituationen, som jo i sig selv er frustrerende nok. Let at montere og i et design, som passer ind på de fleste racercykler. Som alt andet cykelgear fra Barbieri PNK, så er der tale om små ting som kan gøre en stor forskel. Sadeltasken er i sig selv ikke noget revolutionerende, men når man en gang er stået i situationen, hvor tasken let klikkes af og på, vil man aldrig gå tilbage til velcro’en.

Denne artikel er skrevet af Cykelgear.dk skribent Kim D. Jacobsen