Produkter



Hos cykelgear.dk har vi et stort udvalg af forskellige cykelpumper. Uanset om du er på udkig efter en CO2 cykelpumpe, en minipumpe eller en fodpumpe, så finder du dem her hos os. I de forskellige kategorier kan du nemt finde frem til den cykelpumpe der passer bedst til dig og dine behov. Vi forhandler pumper fra et hav af forskellige producenter og du kan bl.a. finde mærker som SKS, Force, Lynx, XLC, Zefal og mange andre.

En cykelpumpe er en essentiel del af dit udstyr – og det er uanset hvilken type cykel du kører på, og hvor langt du cykler. Cykelpumper findes i mange forskellige modeller, og det er vigtigt at du vælger en (eller flere) der passer til dine behov og cykel (eller måske cykler). Vi gennemgår kort de forskellige typer af pumper her på siden, men du kan læse meget mere om dem inde i deres respektive kategorier.

Cykelventiler
Før du overhovedet begynder at sætte dig ind i de forskellige cykelpumper, så er det vigtigt at du har styr på de tre gængse ventiltyper der findes. Det er nemlig sådan at nogle pumper passer til en bestemt ventiltype, mens andre kan tilpasses flere forskellige typer.

Her ses de tre forskellige ventiltyper.
https://www.cyklistforbundet.dk/~/media/Images/Alt%20om%20cykling/Cykling/ventilertilwebguide.ashx
Ventiltyper: til venstre ses Racer, i midten er Dunlop, mens Autoventilen er til højre.

Racerventilen (også kendt som fransk, RV, Sclaverand-ventil og Renn-ventil) har en diameter på 6,5mm og klarer op til 15 bar, afhængig af kvalitet. Ventilen skal manuelt åbnes.

Dunlop (også kendt som almindelig ventil, DV eller tysk ventil) er den mest kendte ventil og ses bl.a. på børnecykler og citybikes. Denne ventil er en smule bredere end raceren.

Autoventilen (også kendt som MTB ventil) findes ofte på MTB cykler og BMX. Denne type ventil finder du også på biler (deraf navnet) og kan klare et max tryk på 6 bar.

Vil du læse meget mere om de forskellige ventiler? Så har vi heldigvis lavet en lille ventilguide til dig, som du kan læse. Denne guide er også særdeles brugbar til dig som er på udkig efter en ny slange.


Nå, tilbage til cykelpumperne
Når du har fundet frem til ventilen kan du begynde at kigge på de forskellige cykelpumper. Inde under de forskellige kategorier kan du sortere i vores udvalg af pumper, således du finder frem til den der passer til din ventil. Ved at klikke ind på kategorien kan du i venstre hjørne se filteret og her kan du hurtigt afkrydse dine præferencer.

CO2 cykelpumpe
En CO2 pumpe er en utrolig effektiv pumpe, som består af et pumpehoved og en CO2 patron. Patronerne fås i forskellige størrelser, og skrues på pumpehovedet. Denne type cykelpumpe fungerer ved at man, efter at have monteret patronen på pumpehovedet, monterer pumpehovedet på ventilen og ”åbner” for luften. Dette er klart den hurtigste måde at få luft i slangen på.

Læs meget mere om CO2 pumperne her.

Fodpumper
Fodpumpen (også kendt som gulvpumpen) er en af de mest udbredte cykelpumper. Pumpen udmærker sig ved at pumpe meget kraftigt, så du ikke skal bruge alt for lang tid på det, dog er dens største ulempe at den er stationær og derfor ikke egner sig til at have med på farten.

Læs meget mere om fodpumper her.

Håndpumper
De fleste kender den klassiske håndpumpe, som efterhånden er lavet i et utal af variationer. Håndpumpen kan generelt det samme som en fodpumpe, men har et mindre luftkammer, hvilket betyder at det tager længere tid at pumpe dækket op. Håndpumpen findes også i en lille udgave, minipumpe, som er let at have med på farten.

Læs meget mere om håndpumper og minipumper her.

Pumpe til gaffel / dæmper
Hvis du kører MTB kan du med fordel anskaffe dig en pumpe, til forgaffel og dæmper. Mange er ikke klar over hvor vigtigt det er at have det rigtige lufttryk i forgaflen og dæmperen, men dette er faktisk vigtigt for at få den bedste køreoplevelse.

Læs meget mere om denne type cykelpumpe, lige her.

Hvilken cykelpumpe skal jeg vælge?
Når det kommer til at vælge den rigtige cykelpumpe, så er det vigtigt at du overvejer dine behov. Udover at cykelpumpen selvfølgelig skal passe til ventilen, kan du med fordel tænke over hvor og hvornår du benytter din pumpe.
En fodpumpe er et must-have i de fleste hjem. Denne pumpe er effektiv og kan hurtigt pumpe din cykel op. Luftkammeret er stort, så du skal ikke tage mange pump før du har masser af luft i slangen. Derudover har den en klar fordel, da den er super let at betjene, og har en solid base man kan stå på når man pumper.

Man kan også med fordel anskaffe sig en håndpumpe. Håndpumpen kan det samme som gulvpumpen, dog med et mindre luftkammer. Den har den fordel at den fylder væsentlig mindre og man derfor ofte kan have den gemt væk. Hvis du skal pumpe dine dæk meget, anbefales det at skaffe en pumpe med en slange, så du har begge hænder fri til arbejdet. Derudover kommer håndpumpen også i en miniudgave, som du eventuelt kan montere på cyklen.

CO2 pumperne er meget smarte hvis man skal have fyldt dækket op, hurtigt. Man ser dem ofte brugt i cykelløb, da de fylder luft i dækker, hurtigt! CO2 cykelpumpens patroner kommer i flere forskellige størrelser, så du kan finde den der passer bedst til dine dæk.

Fem tips til valg af cykelpumpe
  • Vælg en pumpe (eller flere) der passer til dine behov.
  • Sørg for at pumpen passer til ventilen.
  • Sæt dig ind i dækkets tryk, således du altid er sikret det korrekte dæktryk.
  • Vælg eventuelt en pumpe med manometer, så du kan kontrollere og styre dæktrykket præcist.
  • Hold din cykelpumpe i god form ved at passe på den og vedligehold den – så kan den pumpe mange dæk op!





Billige cykeldele, cykeludstyr og cykler online

Cykelgear.dk sælger alt inden for cykler, reservedele, cykeltøj samt tilbehør og bestræber sig på at være billig. I det store sortiment findes et bredt udvalg af blandt andet cykler, hjul, stel, værktøj, m.m. fra en lang række forskellige mærker.

Ved siden af en billig pris på udstyr vil du desuden møde en engageret og service-minded cykelforhandler, der med glæde vil guide dig til det rette køb.