Find hvilken sadelbredde, der passer til dig

Uploadet den 28-09-2023

Var denne artikel nyttig?

Når du skal finde den korrekte sadelbredde til dig, er det vigtigt, at du kender afstanden mellem dine siddeknogler. Den forkerte sadelstørrelse kan være grunden til, at du oplever ubehag, når du cykler. 

Vi har derfor lavet en kort guide, der gør det nemt for dig at finde din egen sadelbredde, så du nemt kan finde den korrekte sadel til dig.

Når du har størrelsen på den korrekte sadel, kan du finde den korrekte sadel her

Du har muligheden for at se videoen herunder og få trinnene forklaret, men du har også mulighed for at følge trinnene i dit eget tempo i guiden under videoen.


For at komme i gang med at finde din størrelse, skal du bruge følgende:

- Pap (helst bølgepap)

- Tusch

- Målebånd



step_1_1568720376.jpg

Skær et stykke bølgepap ud, som passer til, at du kan sidde på det. Vi anbefaler, at du bruger bølgepap, da det er den nemmeste måde at kunne se det aftryk, som du skal til at lave. Du skal helst sætte dig på et hårdt underlag i en højde, der er tæt på den du har, når du cykler. Derfor er et bord perfekt.


step_2_1568720385.jpg

Sæt dig på bølgepappet og vrik fra side til side for at gøre aftrykket tydeligt, så dine siddeknogler laver aftrykket i bølgepappet. Det kan godt være, du skal prøve lidt tid. Når du har fået lavet to mærker, kan du gå videre til næste step.


step_3_1568720394.jpg

Brug en tusch, kuglepen eller lignende og markér de to punkter, så du har nemt ved at måle afstanden. Led efter to fordybninger (de kan være svære at se, så det kan godt tage et par gange)


step_4_1568720404.jpg

Brug din tommestok eller målebånd til at måle hvor mange millimeter, der er imellem dine to siddeknogler. Når du har det præcise mål, er du klar til at finde den korrekte sadel til dig.

Hvis afstanden eksempelvis måler 125mm (12.5cm), skal du lægge omkring 10mm til, hvis du kører racer eller mountainbike. Hvis du kører almindelig cykel som eksempelvis citybike, skal der tilføjes omkring 20-30mm til dit oprindelige mål.

Det betyder, at du med et mål på 125mm som racer/mountainbiker vil skulle have en sadel på 135mm og på citybike omkring 145-155mm.

Nu har du fundet den rigtige størrelse til dig! På Cykelgear.dk har vi gjort det nemt at sortere efter sadelbredde. Vælg kategorien og vælg din sadelbredde.

FIND DIN NYE SADEL HER