Tilbudsfest - mere end 3000 tilbud. Spar op til 40% her.

Vælg den rette sadel til dig og din cykel

Uploadet den 28-09-2023

Var denne artikel nyttig?


rettesadel_over_1569489235.jpg

Der er flere faktorer, du skal være opmærksom på, når du skal vælge en sadel, som passer perfekt til netop dig. Det er for eksempel vigtigt, at bredden på sadlen passer til dig og til den type cykel, du cykler på. 

Se denne guide for at bestemme, hvilken bredde du skal have på din cykelsadel: 




I guiden herunder gør vi det iøvrigt nemt for dig at måle op til den rigtige størrelse. Vi giver dig overblik over, hvad de forskellige former og udskæringer har af fordele.

stoerrelse_1569490174.jpg

 
Den vigtigste faktor for den perfekte sadel, er at den passer i størrelsen. Og det er faktisk simpelt at måle, hvilken størrelse der passer til ens krop.

Man skal måle afstanden mellem siddeknoglerne i bagen og derefter ligge lidt til i bredden (som vist og fortalt i videoen herover)

Du kan tage et målebånd og mærke dig frem. Hvis du gerne vil have et mere præcist mål, kan du tage et stykke pap og sætte dig på det i nogenlunde den stilling, som du sidder på din cykel. Siddeknoglerne vil således presse to aftryk i pappet, hvor du så kan måle den præcise afstand. Det kan nogle gange være lidt svært at se aftrykket. Her kan man f.eks. bruge et stykke kridt el.l. til at tegne overfladen op. På den måde er den eneste del, der ikke er farvet, der hvor siddeknoglerne har lavet aftrykket.
Når du har afstanden, kan du meget nemt bruge filtrene på siden til at vælge bredden på sadlen og kun få vist dem, der passer til dig.

form_1569490184.jpg

 
Formen på sadlen er mere variabel og der findes et utal af muligheder. Derfor er det ikke altid nemt at finde den form, der er bedst for netop din krop og kørestil. Men der er dog et par fif til dig, så du kommer på rette vej:

- Jo lavere du ligger ind over cyklen og jo hurtigere/aggressivt du kører, jo smallere en saddel skal du have.

- Jo mere oprejst og roligere du kører, jo bredere en saddel skal du have.

udskaering_1569490193.jpg


Hvis du har døjet med at blive følelsesløs i skridtet, er en udskæring i sadlen, løsningen. Det gør, at sadlen ikke presser på mellemgulvet og blodet derfor fortsat kan komme rundt.
Derudover giver en udskæring ofte en mere dynamisk sadel. D.v.s. at sadlen giver sig en smule mere efter kroppens bevægelser og den har bedre luftgennemstrømning.

Se vores store udvalg af sadler her


Mangler du hjælp til at løse et problem på cyklen? Så kan du se vores andre guides her