Tilbudsfest - mere end 3000 tilbud. Spar op til 40% her.

Sådan gør du cyklen forårsklar

Uploadet den 28-09-2023

Var denne artikel nyttig?

Forårsguide - den fulde guide til at få cyklen gjort klar til foråret!


Gør din cykel klar til foråret 

Foråret står for døren og cyklen skal gøres klar! Men hvordan bliver den klar til en ny sæson, og hvordan husker du alt? Fortvivl ej! Vi har lavet en guide til dig!

1. Rengør cyklen

Har du været god henover året og fået rengjort din cykel, inden den røg i vinterhhi, så kan du springe dette punkt over. Hvis ikke, så skal du have rengjort din cykel helt i bund. Der er ikke noget bedre end at starte på en frisk. Få vasket cyklen grundigt og fjernet mudder, snavs, støv og hvad der ellers måtte sidde.
Når cyklen er helt ren, kan du også bedre vurdere, hvad der skal fikses i de næste punkter. Mangler du artikler til rengøring så se vores udvalg her!

2. Smør kæden og de andre dele

Få smurt alle de bevægelige dele, som eks. kæde og pedaler. Det er vigtigt, for at de glider og performer, som de skal. Det øger levetiden på dine cykeldele og giver dig det optimale ud af din energi.

3. Spænd delene efter

Det kan være en tidskrævende proces, men tjek din cykel helt igennem for, om nogle dele sidder løst eller skal sidde mere fast. Det kan være, at styret ikke matcher hjulets retning helt, eller måske skal din frempind strammes lidt bedre.   

4. Ret hjulene op

Tjek om dine hjul er helt lige, eller om de svejer lidt. Hvis ikke dine hjul er helt lige, kan de nemt rettes op med en nippelnøgle. Find en nippelnøgle til dit hjul her!
Det er en nem justering, og vi har lavet en nem guide, til Hvordan du retter hjulet op på din cykel.

5. Stram kæden op

Der er flere måder at stramme kæden op på. Hvis du har en racercykel eller mountainbike, kan du med fordel fjerne et led fra kæden og dermed stramme den op. Hvis du derimod har en citybike, kan du hive hjulet lidt bagud og dermed stramme kæden lidt op. Se her hvordan: Sådan Strammer Du Din Kæde Op.

6. Tjek bremsesystemet

Tryk på dine bremser og mærk efter, om bremseevnen stadig er kraftig. Hvis der er problemer, skal du tjekke dine kabler igennem. De kan være flossede eller have brug for at blive strammet op. Alt efter hvilket bremsesystem du har, kan der laves forbedringer.

Bremseklodser til V-bremser: Tjek om dine bremseklodser er slidt ned eller sidder skævt.
Hydrauliske bremser: Se om du skal have bleedet dine hydrauliske bremser, og om der skal burpes luft ud af systemet. Tjek også bremsklodserne for, om der er nok materiale på.

7. Skal noget udskiftes?

Du bruger dit styrbånd uafbrudt, så der er risiko for, at det bliver slidt ned. Få derfor installeret nyt styrbånd, så det er i god stand. Kig generelt på de ting, du slider meget på såsom sadel, pedaler, styrbånd og håndtag. Mange af tingene er billige at udskifte, og det er derfor nemt at udskifte
​​

8. Tjek dæk og slange

Tjek dine dæk og slanger igennem for rifter, hakker, sten og andre urenheder, der kan genere eller forårsage punkteringer på sigt. Tjek om mønsteret på dækket stadig er godt, og om dit dæk taber luft, når det er pumpet fuldt op. 

9. Lys, refleks og lygter, ringeklokke.

Få styr på, om du har alle smådelene såsom lygter, reflekser, ringeklokke, og hvad der ellers bare skal være styr på!

Se vores store udvalg af tilbehør her!