Produkter


Vis guides

Guide til rustfri kæder

I denne guide bliver du klogere på rustfri kæder.
Kæder findes i alverdens farver og konfigurationer, lige fra blå, grønne og røde til de guld og sølvfarvede.
De fås til alle gearinger lige fra singlespeed og helt op til 12 speed.
Derudover fås mange kæder med en belægning der kan have forskellige egenskaber. Eksempelvis en rusthæmmende belægning.


 


KMC EPT belægning

KMC kalder deres antirust belægning for EPT eller EcoProTeQ som ifølge KMC giver kæden 10 gange mere modstandsdygtighed overfor rust sammenlignet med almindelige kæder uden rustbeskyttelse, uanset vejret.
Alle dele af kæden er dækket af EPT belægningen, både led, nitter og ruller på kæden.
KMC har opsat en test på 650 timer hvor de tester deres egen kæde mod andre kæder i en 3% saltvandsopløsning.
Allerede efter 48 timer er de andre kæder i testen begyndt at vise kraftig rust, men KMC kæden med EPT belægning ser ud som ny.
KMC EPT kæderne er dog ikke 100% rustfri, men de er meget modstandsdygtige overfor rust.



Fordele og ulemper ved rustfri kæder

Fordelene ved en rusthæmmende kæde er:
  • Let rengøring
  • Mindre arbejde med vedligeholdelse
  • Mindre slid på kassette og klinge som følge af rust på kæden
  • Mindre støj fra drivsystemet
  • Længere holdbarhed
Ulemperne ved en rusthæmmende kæde er:
  • Koster en smule mere
  • Vejer en smule mere
Selvom en anti rust kæde er en smule dyrere og ganske lidt tungere er det alligevel værd at overveje at vælge en kæde med antirust belægning. De penge er hurtigt tjent ind igen andre steder som på kassetten og klingen der vil holde længere.
Faktisk vejer flere af kæderne i KMCs sortiment det samme uanset om de har antirustbelægning eller ej.


Vedligeholdelse

Selvom kæden er rusthæmmende skal den smøres som normalt med almindelig kædeolie eller voks som du plejer.


Hvem har gavn af en rustfri kæde?

Er du typen der bruger din cykel i alt slags vejr, hvad enten du pendler, træner på raceren eller tager en tur på singletrack, så er rustfri kæder for dig. 
Du undgår også at skulle rense kæden med det samme efter en cykeltur hvis du ikke lige føler for rengøring med det samme efter turen. Kæden kan sagtens holde til at vente en dag eller to med rensningen.

Du finder alle vores antirust kæder her: