Produkter


Sådan finder du Shimano reservedele

For at kunne finde de helt rigtige reservedele til Shimano komponenter, er det nødvendigt at kende modelnummeret på den del man arbejder på. Modelnummeret er printet eller støbt ind i komponenten, men kan være svær at finde, da den oftest er printet på bagsiden af komponenten eller skjult under fx gummi-hoodsene.

I dette eksempel tager vi udgangspunkt i en Shimano Deore XT 10 speed bagskifter. Den har modelnummeret RD-M786.



Når modelnummeret er fundet og noteret, åbnes Shimano's tekniske hjemmeside, si.shimano.com.



I søgefeltet skrives modelnummeret på komponenten, i dette tilfælde "RD-786", hvorefter man trykker på modelnummeret så snart det kommer frem i søgeresultatet, nedenfor markeret med rød pil.



Når der trykkes på modelnummeret kommer alle tilgængelige dokumenter på komponenten op. 
DM = Dealers' Manual, en udførlig guide til installation og justering af komponenten.
UM = User's Manual, en kort guide med de mest nødvendige informationer omkring korrekt brug og vedligehold.
SI = Service Instructions, der er instruktioner i service eller vedligehold på komponenten.
EV = Exploded View, en splittegning med fortegnelse over alle reservedele.

Tryk på "EV" for at downloade split-tegningen.

I eksemplet er vi ude efter en ny yderplade til bagskifteren. Den er markeret på tegningen som nr. 16. Dog er der på bagskifteren to forskellige dele med nr. 16, da yderpladen fås i både en kort og en lang udgave. Yderligere peger nr. 16 på både yderpladen, en lille stop-bolt og en skive. Alle disse dele indgår dermed i reservedelen.



Når nummeret på den rigtige del er fundet, tjekkes listen længere nede på siden. Nr. 16 er nedenfor markeret med rødt. Ud for nummeret er Shimano's kode og en beskrivelse af reservedelen.



Shimano's kode indsættes i søgefeltet på Cykelgear.dk.



Klik på varen, tjek at alle oplysninger samt modelnummeret stemmer overens med den ønskede reservedel, og tryk "Køb".