Produkter


Sådan finder du den rette nippelnøgle

Den rigtige størrelse nippelnøgle gør det nemmere at rette hjul, og samtidig undgår du risikoen for at beskadige niplerne, når du retter hjulene. Noget der ellers kan blive en bekostelig og besværlig affære at rette op på.
For at finde den rette nippelnøgle, er det nødvendigt at kende bredden på niplerne på det hjul, der skal rettes. Niplerne måles nemmest med en skydelære, hvor kæberne skal ligge hel plant på niplens sider som vist på billedet. 
Når skydelærens kæber ligger plant aflæses størrelsen på skydelæren. I dette tilfælde skal vi bruge en nippelnøgle med 3,20 mm kæber.