Produkter


Vis guides

Sådan skifter du Pulley hjul


Hvorfor skifte pulleyhjul?

Pulleyhjul er en af de første steder mange opgraderer deres cykel da det er en billig og let opgradering er drivlinjen. Mange cykler kommer nemlig med standard pulleyhjul uden lejer, og her vil du kunne spare meget energi og få mere ud af dine watt ved at købe pulleyhjul med lejer som lige gør at det hele glider lidt lettere.
Men det stopper slet ikke der. Du kan også købe pulleyhjul med keramiske lejer. Her finder man specialister som Ceramicspeed som også leverer til mange professionelle ryttere
 

Find de rigtige pulleyhjul

​​​​​​​Den letteste måde er at tælle mængden af tænder der er på dine nuværende pulleyhjul og ved hjælp filteret finde en pakke der matcher.

​​​​​​​Står du en situation hvor dine pulleyhjul på magisk vis er blevet væk, gælder disse regler i udgangspunktet*

10 Tands passer til Shimano 7 og 8 speed, Campagnolo 8, 9 og 10 speed og Sram ESP frem til år 2000​​​​​​​
11 Tands passer til 9 og 10 speed bagskifter,Shimano m.fl. også Megarange bagskifter.​​​​​​​
12 Tands passer til 1x11 speed Sram
​​​​​​​13 Tands passer til Shimano 12 speed
14 Tands passer til SRAM Eagle 112 speed systemer
Over 14 tands betegnes som oversize
​​​​​​​
*Kun vejledende

Hvordan skifter man Pulleyhjul?

​​​​​​​Det er ganske simpelt og let at skifte dine pulley hjul. I videoen herover viser vi hvordan man hurtigt får skiftet eller opgraderet sine 2 pulley hjul ved bagskifteren

Det eneste du skal bruge er en unbrako nøgle (typisk 3 mm) for at tage skruen ud som holder de to hjul.
Vi anbefaler også at man tager kæden af da det gør processen meget lettere.
​​​​​​​

Sådan gør du:


- Det nederste (lower) pulley hjul skrues løs fra ydersiden, altså fra den side af cyklen hvor på bagskifteren sidder

Når skruen er helt ude, vil pulleyhjulet falde ud og du kan nu sætte det nye på

Tjek om der står Upper eller Lower på dine nye pulleyhjul. Ofte er der ingen forskel og derfor vil der heller ikke stå noget på dine nye hjul.

Et trick er ikke at skifte begge hjul samtidig, men i stedet en af gangen, da du på den måde undgår at armens dele bevæger sig. Det er ikke et must, det er bare lettere.

Mens at armen på din bagskifter er fri for hjul, er det en oplagt mulighed for lige at fjerne skidt og snavs i krogene som normalt ikke er så tilgængelige.

- Det øverste (Upper) pulleyhjul skrues løs fra indersiden, altså den side der vender ind mod fælgen

Når begge pulleyhjul nu er skiftet kan du føre kæden på igen

Hvis du tager kæden fra toppen, skal den nu køres op over og rundt om kassetten, derefter frem foran og rundt om det øverste pulleyhjul og til sidst tilbage rundt om det nederste pulleyhjul før du samler kæden igen. (se billede)


Vi håber denne guide har været brugbar for dig. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til os på: info@cykelgear.dk