Produkter


Vis guides

Hvilket dæktryk er det korrekte?



Først og fremmest skal vi lige starte med at sige at der IKKE findes en hurtig og nem måde at finde det rigtige dæktryk som passer perfekt til dig. Der er et hav af ting der spiller ind som er afgørende for et godt dæktryk.

- Dækkets bredde
- Rytterens vægt
- System(Slange/Tubeless)
- Rullemodstand
- Underlag
- Kørestil
- Komfort
- Punkteringsbeskyttelse
- Forskel på dæktryk for og bag
- Og hvad man nu lige føler for på dagen.

 

Dæktryk kan ses med et manometer på en pumpe eller med en trykmåler. Der er næsten altid mulighed for at se dit tryk i PSI og i Bar. Igennem hele guiden nævner vi dem begge hver gang der bliver nævnt et bestemt tryk.
 

Tommelfingerregel

Citybikes: 50-60 PSI / 3-4 bar
Racercykel: 85-100 PSI / 6-8 bar
MTB: 30-40 PSI / 2-3 bar

Det rigtige dæktryk bliver bestemt ud fra mange parametre så man kan på ingen måde garantere at tommelfingerregelen passer til dit behov.

Dækkets bredde og rytterens vægt

De to første punkter er også de mest essentielle punkter for at få et prej om hvilket dæktryk man kan starte med. Ud fra dette tryk kan man så skrue op og ned efter behov

Som udgangspunkt gælder disse regler:
- Jo tyndere dækket er, des højere skal trykket være
- Jo lettere rytteren er, des lavere skal trykket være

Dvs sige at en let rytter på et bredt dæk skal have et lavt dæktryk
og en tungere rytter med et smalt dæk skal have et højt dæktryk

Schwalbe som er en af de førende producenter indenfor dæk og slanger har med store forbehold prøvet at give en ubindende* anbefaling på hvilket dæktryk man skal køre med:

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        

            

Dækkens bredde:

        
            

Rytterens vægt ca:

        
            


            

        
            


            

        
            


            

        
            

60 kg
Bar / PSI

        
            

85 kg
Bar / PSI

        
            

110 kg
Bar / PSI

        
            

25 mm

        
            

6 / 85

        
            

7 / 100

        
            

8 / 115

        
            

28 mm

        
            

5.5 / 80

        
            

6.5 / 95

        
            

7.5 / 110

        
            

32 mm

        
            

4.5 / 65

        
            

5.5 / 80

        
            

6.5 / 95

        
            

37 mm

        
            

4 / 55

        
            

5 / 70

        
            

6 / 85

        
            

40 mm

        
            

3.5 / 50

        
            

4.5 / 65

        
            

6 / 85

        
            

47 mm

        
            

3 / 45

        
            

4 / 55

        
            

5 / 70

        
            

50 mm

        
            

2.5 / 35

        
            

4 / 55

        
            

5 / 70

        
            

55 mm

        
            

2 / 30

        
            

3 / 45

        
            

4 / 55

        
            

60 mm

        
            

2 / 30

        
            

3 / 45

        
            

4 / 55

        

*Dette anbefalingsskema kan ikke garentere at du finder det rette dæktryk da underlag, stil, system, og resten af parametrene ikke er taget i betragtning.
 

System? Kører du Tubeless eller med slange?

Det er ikke sikkert at du vil ændre dit dæktryk hvis du skifter mellem systemer som Clincher/slange og tubeless, men når du sænker dit dæktryk, måske for at få mere greb, forhøjer du også chancen for at punktere da dækket har en større kontaktflade med underlaget. Ved lavt tryk er der også chance for snakebites/slange bid hvor hjulet rammer en ujævnhed som gør at slangen kommer i klemme inde i dækket og derved bliver klemt/bidt så der kommer hul i slangen. Derfor kører mange MTB ryttere med Tubeless så man slet ikke oplever de sidste problemer men stadig får mere greb.

Kører man med Tubeless kan man derfor godt køre med et lavere tryk
Det gælder også Tubeless racer dæk.
 

Rullemodstand og underlag

Denne overvejelse henvender sig nok mest til MTB rytteren som måske som med stor glæde kan ændre dæktryk fra tur til tur og opleve effekten deraf på forskellige underlag. Her vil man alt efter underlag overveje en balance i mellem rullemodstand, greb, punkteringsfare mm.

Højt dæktryk giver som udgangspunkt en lavere rullemodstand og mindre greb, men bliver dæktrykket for højt kan de stød som hjulet skal absorbere blive påvirket negativt og kan giver derefter en dårligere rullemodstand.

Lavt dæktryk giver en højere rullemodstand men til gengæld mere greb på et løst eller ujævnt underlag, men bliver dæktrykket for lavt er der igen fare for punktering og snakebites
 

Kørestil og komfort

Er man en erfaren MTB rytter kan med med den rigtige kørestil hvor man er god til at holde et godt tråd, balance og køre på de bedste punkter på ujævnhederne komme afsted med et dæk tryk helt ned til 25 PSI / 1.7 bar og endda mindre end det alt efter ryttervægt, system osv.

Ønsker man en bedre komfort på hårdt underlag kan man uanset om det er på Racer, MTB eller citybike kan man sænke dæktrykket velvidende at du skal bruge lidt mere energi grundet den højere rullemodstand

Men det er sjovere at køre en lang komfortabel tur end en kort ubehagelig tur.
Studier viser også at en rytter der er komfortabel på en cykel yder væsentlig mere end en rytter der føler ubehag.
 

Træt af Punkteringer?

Punkteringer kommer som regel enten ved at man rammer en skarp genstand eller man oplever et snakebite/slangebid
Kører du med et lavt dæktryk kan du med stor fordel hæve trykket på det hjul du punkterede på. Prøv også at være så jævn som muligt i din kørsel. Øv dig i at læne dig frem og tilbage på de rigtige tidspunkter, og brug dine arme til at trække i styret når du vil undgå for meget pres på dit forhjul og brug dine fødder (hvis du køre med klikpedaler) til at fjerne lidt vægt fra baghjulet.
Har du pumpet dit dæk for hårdt vil du måske opleve at du får sive punkteringer, her kan det være godt lige at sænke trykket en smule.

Skal du overveje forskellig dæk tryk på forhjul og baghjul?

Hvis du oplever at du ofte punkterer på dit baghjul kan du overveje om dit baghjul skal have et højere tryk end dit forhjul. Dette er meget normalt for MTB ryttere så her skal du endelig føle dig fri til at eksperimenterer

Men når alt kommer til alt er der ikke nogen der kan komme og sige til dig at du kører med det forkerte dæktryk. Det er dig der bestemmer hvor 100% hvor meget komfort, rullemodstand, greb osv du ønsker. God tur!