Klik ikke på mig.
Modtag tirsdag
Bestil inden 20:30 Modtag mandag GLS
Modtag tirsdag Bestil inden 20:30 mandag GLS

Hvordan du lapper din cykel


Hvis uheldet er ude og cyklen er punkteret, er her en nem og forståelig guide til, hvordan du lapper din cykel. Du kan både se videoen eller nemt følge guiden under videoen trin-for-trin og i dit eget tempo.



Guide til lapning af cykelslange

 

Huskeliste til cykellapning

For at kunne lappe din cykel skal du bruge følgende:
Dækjern
Sandpapir/andet til at raspe med
Løse lapper
Lim

Vi anbefaler, at du køber et samlet kit, hvor du får alle redskaberne. Lappekits kan findes her!
 

Lapning af cykel - trin for trin 


1. Tag dine dækjern og skub dem ned i siden af dækket.




2. Buk dækjernene ned og derved dækket udover fælgkanten.




3. Kør derefter dækjernet hele vejen rundt, så hele dækkets ene kant er ude over fælgkanten.




4. Tag slangen ud af dækket ved at tage fat der, hvor ventilen er monteret. (Hvis der er tale om en hverdagscykel, vil der ofte være en lille "bolt", som holder slangen på plads, som her skal skrues af, inden slangen kan tages ud)




5. Nu er slangen ude og for at kunne lappe slangen, skal du finde hullet. Pump luft i slangen og find ud af, hvor luften render ud.



6. Når du har fundet hullet, er det tid til at lappe det. Ved brug af lappegrejsudstyr tager du en metalkomponent (lignende et mini-rivejern) ud af boksen eller eventuelt et lille stykke sandpapir. Slib slangen med denne for at give limen, noget at kunne holde fast i. (PAS PÅ ikke at ødelægge slangen ved for kraftig eller længerevarende brug af slibekomponenten).




7. Tag nu limen og skub en lille klat lim ud på slangen, der hvor hullet befinder sig og brug fingeren til at fordele limen.




8. Sæt en lap ovenpå limen, så den dækker hullet og området omkring hullet. Sørg for at lappen sidder godt fast på slangen.




9. Vent cirka 5 minutter. Ventetiden kan bruges på at finde synderen til hullet f.eks. en flintesten, som måske stadigvæk sidder i dækket og vil give en ny punktering, hvis den ikke bliver fjernet. Dette gøres ved, at du med fingeren mærker efter ujævnheder på indersiden af dækket. Ujævnheden kan ofte fjernes med neglen. Hvis problemet er mere besværligt, kan du være nødsaget til at benytte en tang.




10. Når limen er tør, fjern så den tynde gennemsigtige plast, som befinder sig øverst på lappen.




11. Test slangen ved at pumpe luft i. Hvis slangen holder luft, kan du nu begynde at sætte slangen ind i dækket igen.




12. Sæt slangen ind i cykeldækket igen. Sørg for at der er lidt luft i slangen. Det gør det nemmere at sætte slangen tilbage i dækket og sørger for, at der ikke opstår folder af slangen indeni cykeldækket) Start med at skubbe ventilen igennem det lille hul, hvori den blev taget ud. Fordel slangen ind i dækket, så den ligger ordentligt. Når dækket skal sættes på igen, er det vigtigt, at det kommer rigtigt ned i fælgen - uden at klemme slangen. Det kan være vanskeligt omkring ventilen. Derfor skal man trykke ventilen op i fælgen/dækket, når dækket sættes på plads omkring ventilen. Skub dækket ind på den anden side af fælgkanten igen. (Der hvor den var inden afmontering). Ventilen kommer på plads igen, når man pumper slangen helt op.
Hvis det er en hverdagscykel, så husk at påmontere den afmonterede "bolt" igen, som holder slangen på plads. Hvis det sidste stykke af dækket er svært at få ind på fælgkanten igen, kan det anbefales at bruge et dækjern, som forsigtigt skubbes ind der hvor "problemet" er, derved kan det sidste stykke af dækket blive sat ordentlig på plads igen.




13. Pump luft i cykeldækket igen (Der står ofte på dækket, hvor meget luft der anbefales eller hvor meget luft, der maksimalt må pumpes i dækket.)




Så er cyklen klar og kan benyttes igen!
 

Mangler du hjælp til at løse et problem på cyklen? Se vores andre guides her!


TILMELD NYHEDSBREV

Modtag vores nyhedsbrev og kom først til de gode tilbud, besparelser og gør-det-selv guides.