åbner Mandag 09:00

Send os en email

Fri fragt ved køb over 199,-

Cykelgear.dk Logo


Produkter


Søger...

Søger...

Cykelsportens uskrevne regler

Følg dem eller lad være, nogle syntes det er snobbet og fjollet, andre mener det er en del af cykelsports sjæl.
Men i sidste ende er det benmusklerne det tæller. :)
Her får du en liste, med nogle af de ”vigtigste” og et par af de mere sære uskrevne regler , så kan du selv vurdere.

1. Hvide sokker
Sokkerne, må ikke være sorte, grå, blå, røde, nej faktisk intet andet end hvid.

Der må dog godt være et logo på sokkerne, men grundfarven skal være hvid.
hvid sokker

2. Ingen skygge på hjelmen for racer cyklister
Når man kører racer cykel, siger de uskrevne regler at man ikke må have frontskygge på hjelmen.
 
 
3. Barberede ben
Cykelryttere skal have barberede ben, sådan er det.
Ifølge reglen, gælder det faktisk året rundt, så tager du en vinterpause, så er det altså også med glatte ben.
 
4. Ikke korteærmer til lange ben
Du må ikke kombinere korte ærmer med brug af lange bukser, det ser i følge reglerne helt forkert ud.
Dog må man gerne køre med lange ærmer kombineret med shorts.
 
 
5. Altid hjelm
Det er en af de regler mange kan tilslutte sig, du må ikke udøve cykelsport uden hjelm på hovedet.
I mange cykelklubber bliver du sendt hjem i skammekrogen, hvis du møder op uden hjelm, så kan du tænke over det indtil næste træning, fy fy..
 
6. En lille detalje omkring solbriller
Du skal altid have solbriller på når du cykler, en vigtig detalje er at brillestængerne altid skal bæres uden på hjelmstropperne.
 
 
7. Af andre sports-grene må du kun dyrke, langrend og speed skating 
Nu kommer vi til en af de mere mærkelige ”regler”.
Egentligt siger reglen, du må ikke dyrke andre sports grene, men har du virkelig stor trang til adspredelse, er der to andre sportsgrene du gerne må dyrke,
langrend og speed skating, dog skal cykling altid være nummer 1 i dine tanker.
 
8. Du må ikke lyne ned
Når du krydser målstregen i et cykelløb, skal lynlåsen på cykeltrøjen være helt lukket, åben lynlås på målstregen, er meget uliret.
 
9. Cyklen er ren og trimmet
Når du skal ud og træne, skal din cykel være rengjort, og trimmet, ingen sløseri, det gælder selvfølgelig også til løb.
 
10. Ingen reflekser på cyklen
Her strider ”reglerne” direkte i mod dansk lov, men reglerne siger klart nej til reflekser på cyklen.
 
11. Bageren er din ven
Det er helt ok at dreje ind forbi en bager på cykelturen, romkugler er skabt for cykelryttere.
 
12. Hætten er overflødig
Ventilhætten og i øvrigt også kransen, er overflødige, og skal fjernes.
  
13. Hvid krop
Din krop er kun brun på arme, ben og i ansigtet, resten er hvidt.