• Din kurv er tom

Køb for yderligere 149,00 og få gratis fragt*

Total: 0,00 DKK

* Fri levering gælder ved GLS Pakkeshop og GLS Erhverv.

åbner Mandag 09:00

Send os en email

Fri fragt ved køb over 149,-

Cykelgear.dk Logo


Produkter


Søger...

Søger...

Tjek dine lygter

Har du styr på de lovpligtige lygter og reflekser på din cykel? Denne guide hjælper dig på vej.

Lygtetændingstiden er i tidsrummet mellem solnedgang og solopgang. Loven stiller desuden også krav om, at du har cykellygter på i usigtbart vejr - også selvom det er uden for lygtetændingstiden.

Følgende reflekser og lygter skal være på din cykel:

  • Hvid/gul forlygte
  • Hvid refleks foran (bemærk, mange nye forlygter har indbygget refleks)
  • Rød baglygte
  • Rød refleks bagpå
  • Mindst én gul refleks i hvert hjul, der er synlig fra siden (eller refleksstribe på dæk/fælg)
  • Mindst to gule reflekser, som er synlige bagfra og bevæger sig under kørsel (typisk pedalreflekser)

Pr. 1. november 2012 træder skærpede krav til cykellygter i kraft. Nogle af de vigtigste punkter at være opmærksom på i denne forbindelse er følgende:

  • For- og baglygter skal kunne ses fra en afstand på 300 m
  • For- og baglygte skal monteres så de lyser lige ud - dog skal meget skarpe lygter, der kan blænde modkørende, monteres med et svagt fald. Bemærk, lygter må altså ikke længere hænge løst på cyklen.
  • Baglygter skal lyse lige så kraftigt som forlygter.
  • Producenter skal angive levetiden for deres cykellygter - det skal være helt tydeligt, hvor mange timer lygterne kan lyse lovligt.
  • Det er tilladt at montere blinkende lygter med gult lys på pedalerne, men de må ikke erstatte de obligatoriske gule reflekser.

De nye regler skal skabe bedre sikkerhed for Danmarks cyklister, og i forhold til sikkerheden er der også en række andre punkter, du skal være ekstra opmærksom på.

Har du en cykel med dynamolygter, skal du huske selv at justere lygterne til lige præcis din cykel. Du kan opleve uhensigtsmæssigheder med lygterne i vådt føre, hvor nogle lygter kan have svært ved at tage fat på dækket, og derfor ikke lyser tilstrækkeligt.

I de senere år er dynamolygterne i stor stil blevet udskiftet med magnetlygter, og nogle af disse lygter lyser kun når hjulene drejer rundt. Det gør det svært for andre trafikanter at se cyklisten, når cyklen holder stille (f.eks. i lyskryds). Nogle magnetlygter lyser dog stadig, selvom cyklen holder stille, så vær opmærksom på dette, når du køber dine cykellygter.

Brug illustrationen nedenfor som udgangspunkt til lygtetjek af din cykel:

Guide til lys på cyklen