• Din kurv er tom

Køb for yderligere 149,00 og få gratis fragt*

Total: 0,00 DKK
Ga til kassen

* Fri levering gælder ved GLS Pakkeshop og GLS Erhverv.

åbner Mandag 09:00

Send os en email

Fri fragt ved køb over 149,-

Cykelgear.dk Logo


Produkter


Søger...

Søger...

Hjul

Nye hjul er en af de bedste opgraderinger man kan gøre sig på sin cykel. De fleste nye cykler kommer med standard hjul der er ok, men ved at opgradere hjulsættet kan man opnå, lavere vægt, mere aerodynamik, lavere rullemodstand og mere.
Hjul kan være en bekostelig investering men man behøver til gengæld kun at lave den en gang, på rigtig mange cykler kan det nemlig betale sig at købe hjul der koster det samme som hele cyklen, da disse kan sættes over på en ny cykel den dag denne skal opgraderes. 
Du kan også se videoen nederst på siden, fra vores Youtube kanal (og følg os på Youtube for at blive rigtig klog på cykler).
 
Vægt
 
Et af de vigtigste steder at spare vægt på cyklen er på hjulene, i det at hjulene er i bevægelse og en øgning/fald i vægten her, vil have en meget større effekt end ved en vægtændring på f.eks. stellet. Især vægten på fælgen er vigtig da det er her den største centrifugal kraft bliver skabt og en let fælg (f.eks. ren carbon) vil være at fortrække.
En lav vægt er dog ikke altafgørende i valg af hjul, da hjulets andre egenskaber ligeledes er vigtige.

 
Profil
 
Profilen på fælgen er afgørende for aerodynamikken men en højere profil vejer også en lille smule mere og man skal derfor finde en balance mellem vægt og aerodynamik ud fra det tærren man kører i.
Generelt findes der tre profiltyper, lav (alm.) medium og høj.
Højere profiler bruges kun på racercykler da man kun her vil kunne drage fordel af en optimering af aerodynamik og det derfor på MTB og andre er bedre at fokusere på lavere vægt.
Nedenfor ses eksempler på forskellige fælghøjder.​

 
Lav profil – Er den type man kender fra standard racer, citybike og MTB hjul. De måler generelt 25 mm eller mindre og fordelene ved disse i forhold til højere profiler er ofte en lidt lavere vægt. Disse hjul er ofte også billigere end hjul med højere profil.

Medium profil – Er ikke så udbredde som Lav- eller højprofils fælge, men er dog et godt valg for dem der vil have en kombination af den lave vægt, samtidig med at man får optimere en smule på aerodynamikken. Et sådan hjulsæt er derfor rigtig godt egnet til kuperet/bakket/bjerg tærren. Medium profiler er typisk mellem 25 mm og 40 mm

Høj profil – Er de mest populære og bedst egnede til langt størstedelen af det danske tærren. De høje profiler er typiske fra 40 mm og opefter og dette giver en meget høj aerodynamik. I det generelt flade danske tærren vil forbedringen i aerodynamikken klart opveje den smule mere i vægt en høj profil kan give og vil derfor give den mindste samlet modstand og bedste kørsel.

Pladehjul – Pladehjul er optimeret til at give så høj aerodynamik som muligt og ses derfor kun i enkeltstart og triatlon, hvor dette er afgørende.
En lille ulempe ved pladehjul og meget høje profiler er sidevindpåvirkning, da vinden her har noget at skubbe på i modsætning til et et hjul med lav/alm. profil. Dette vender man sig dog til og kan på den måde opveje det i sin kørsel så man undgår en tur i asfalten.

 
Dobbelt bundet / enkelt bundet
 
Om en fælg/hjul er dobbelt eller enkelt bundet, betyder at fælgen enten er lavet i et lag eller i to. På billedet nedenfor ses et eksempel på begge. Her ses en opskåret fælg og en profiltegning.
 

En dobbeltbundet fælg er stærkere og stivere, en enkeltbundet er ofte billigere.

 
Ventilhul
 
Hullet til ventilen kan være 6,5 mm, hvilket passer med racer ventiler, eller det kan være 8,5 mm hvilket passer med dunlop (alm.) og autoventiler. På langt de fleste fælge/hjul kan hullet til ventilen bores op hvis man ønsker dette. Læs mere om ventiler her.

 
Dæk kompatibilitet
 
Nogen hjul kan være forberedt til tubeless, ved at have lukkede huller ved egerne. Dette vil fremgå af produktteksten, for yderligere information om dette kan vores dæk guide bruges.
For at finde den rette størrelse dæk til fælgbredden, har vi guiden her og vores generelle størrelsesguide her.

 
Lejer
 
Langt de fleste hjul (også high-end hjul) kommer oftest med standardlejer der fungere rigtig godt, men har man et godt hjulsæt og vil lige have lidt ekstra, kan en god opgradering være at skifte til keramiske lejer. Keramiske lejer har en lavere rullemodstand og holder længere end traditionelle lejer.

 
Matriale
 
Langt de fleste hjul er lavet i aluminium eller carbon (billigere hjul laves også i stål) af disse matrialer er carbon at fortrække da det er lettere og stivere j.f. ovenstående.